Verdens aktiemarked (2021-01)
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Overblik over verdens aktiemarked
Aktiemarkedet har gennem 2020 været stærkt påvirket af Covid-19 smittetrykket i nogle områder - bl.a. i lande med en stor turistindustri. Flyindustrien har næsten ligget stille i lange perioder. Den amerikanske tech-industri har haft en forrygende fremgang pga. nedlukninger, som tvang rigtig mange til at arbejde hjemme og mødes virtuelt. Dette medførte en kraftig stigning i brugen af IT-udstyr og IT-services.
Udviklingen 2. januar - 20. december 2020
Lad os se på udviklingen i verdens aktieindex:
Kommentarer til graf
- USA
De 4 US indeks ligger alle højere end i januar 2020, på trods af en faldende økonomisk vækst pga. Covid-19. Specielt tech-indekset Nasdaq100 er steget voldsomt. Det skyldes måske at Covid-19 har medført større behov for virtuelle møder og undervisning samt indkøb på web-shops.
- Sydamerika
Brasilien ligger på samme niveau som i januar 2020 og Argentina er ramt af et fald. Begge lande er ramt af økonomisk tilbagegang pga. Corona.
- Australien
Australien har klaret sig rimeligt gennem Corona krisen indtil nu, hvor Sydney har en kraftig stigning i smitte- men der har også været omfattende skovbrande gennem sommeren. Aktieindeks ligger på samme niveau som i starten af året, så faldet i februar/marts er rettet op.
- Asien
Japan, Kina, Korea og Indien har en pæn fremgang. Hong Kong har fald, måske pga. omfattende politisk uro.
- UK
UK har et fald på 14% - måske pga. en efterhånden flerårig usikkerhed omkring BREXIT - nu skulle deadline angiveligt være 31. december 2020 - usikkerheden har resulteret i voldsomme indkøb til lagre, så der er nu kilometerlange køer af lastbiler fra kanalen og op i landet. Der er tilsyneladende udsigt til en hård brexit, hvilket vil medføre en tung administration af import og export - det sidste er nok til at overse - UK eksporterer vist ikke meget?
- EU
I EU er tendensen tydelig - faldende kurser i syd, stigende kurser i nord. Vi må specielt glæde os over den fantastiske udvikling i det danske C25. Vi er i den heldige situation at have globale virksomheder, som er forholdsvist upåvirkede af konjunkturer.
Hvad påvirker aktiekurserne?
- Corona
Corona-krisen har påvirket økonomien verden rundt - Covid-19 er den værste pandemi i 100 år. Eneste måde at beskytte folk mod smitte har i 2020 været regler om hygiejne, afstand til andre, forbud mod store forsamlinger og anvendelse af mundbind. Covid-19 er luftbåren, så derfor er der manet til forsigtighed. Der har rundt i verden været større eller mindre villighed til økonomisk hjælp ved arbejdsløshed og manglende omsætning pga. nedlukning.
I Danmark har der været råd til langt hen ad vejen at holde virksomheder og lønmodtagere økonomisk skadefri i så høj grad, at der ikke er opstået økonomisk krise. Sydeuropa er i høj grad ramt på deres turisme i 2020. I USA har kongressen gennemført en økonomisk hjælpepakke i foråret - derefter har de to partier i flere måneder diskutteret en hjælpepakke yderligere - det tyder på den nu kommer inden jul. Men de er så også endt i arbejdsløshed i stor stil, folk kan ikke betale husleje og bliver hjemløse, endelig er der i de sidste par måneder opstået problemer for de fattige, der ikke har råd til tilstrækkeligt mad, så sult er blevet udbredt.
Fornyligt har Pfizer og Moderna fået godkendt en vaccine, som i den seneste uge har resulteret i distribuering af første sending vacciner til samtlige stater i USA. EU regner også med en godkendelse af vacciner inden jul. Så der er lys forude - men der kan sagtens gå 6-9 måneder inden 70% er vaccineret - det er det niveu, der skal nåes for at sikre "herd immunity".
- Centralbankernes udmeldninger
Både FED (USA) og ECB (EU) "holder hånden under økonomien". Så vi kan nok regne med fortsat ultralav rente i hvert fald til 2023.
- Økonomisk vækst
BNP forventes bredt verden rundt at vise et fald for 2020 - og måske også 2021 - ift. 2019.
Hvad gør man så med aktieporteføljen?
Med danske aktier kan man jo tage det roligt - C25 har vist en pæn stigning i 2020. Der er dog tendenser til at investorerne begynder at flytte investeringerne til cykliske aktier. Så hold øje med udviklingen i 2021.
Information fra andre kilder
Generelt kan følgende anbefales til at få information om aktier:
Ved Dansk Aktionærforening kan man som medlem få rigtig mange informationer om aktiemarkedet. Aktieinfo har nogle overkommelige tilbud, f.eks. 2 månedlige rapporter om aktiemarkedet. Begge er til en overkommelig pris, så også små privatinvesteringer kan bære denne udgift. Euroinvestor har en del gratis information - men også muligheder for tilkøb af ydelser. Endelig har Yahoo Finance en del god og gratis information, hvor der også er mulighed for tilkøb af ydelser.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab
Primære kilder
- ECB
- FED
- MSNBC TV
- BBC TV
- CNN TV
- Dansk Aktionærforening
Signaturbillede
Photo by William Iven on Unsplash