Verdens aktieindex (2020-09)
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Overblik over verdens aktieindeks
Vi har fulgt udviklingen gennem 2020, som har været - og er - et turbulent år. Vi har med jævne mellemrum aflæst stigning/fald i verdens aktieindeks på en specifik dato, som fremgår af grafen nedenfor. Som bekendt fortsatte den gode udvikling fra 2019 ind i 2020 indtil midt i februar, hvor der frem til midten af marts var pæne kursfald. Derefter rettede det sig noget gennem april, maj og juni.
Udviklingen 2. januar - 28. september
Lad os se på udviklingen i verdens aktieindex:
Generelt var der en bedring frem til forrige artikel 30. august (de grønne søjler). For de fleste af de viste lande peger pilen nedad på udviklingen i aktiekurserne. Danmark er faktisk eneste undtagelse - her kan vi se en stigning gennem september (de gule søjler). Per Hansen og Helge Larsen nævnte i deres ugentlige Nordnet podcast, at det kan skyldes at vi har en stor overvægt af pharma og biotech virksomheder i Danmark.
Hvad påvirker aktiekurserne?
- Handelskrigsretorikken
Der er blevet ret stille omkring handelskrigen mellem Kina og USA - nok fordi præsident Trump har travlt med sin kampagne for genvalg. Europa har også indtil vidre sluppet for tidligere annoncerede handelskrigstiltag fra USA's side.
- Centralbankernes udmeldninger
FED, USA's centralbank, meldte ud i september, at de lave renter fastholdes og at man, i stedet for at insistere på en inflation på 2%, vil arbejde hen imod en gennemsnitsbetragtning om 2% inflation, forstået på den måde at inflationen bør svinge op og ned ift. 2%.
ECB, EU's centralbank, holder et møde med ECB's Præsident Lagarde den 28. september sidst på dagen. Men intet tyder på de store ændringer i EU af rente og obligationsopkøb.
- USA
S&P 500, Dow Jones, Nasdaq og Russell falder alle ift. august. Tech indekset Nasdaq ligger dog stadig pænt højt ift. januar.
- Europa
I Europa er det, som tidligere nævnt, Danmark, der klarer sig absolut bedst. Vi er 19% over januar niveauet. Kun USA's tech indeks, Nasdaq, ligger med en 21%'s stigning højere end Danmark.
Intet nyt om Brexit...
- Asien
Japan og Kina (Shanghaj) ligger på positiv siden. Hong Kong er 18% under januar niveau - det skyldes nok de omfattende demonstrationer, der har været gennem det meste af året.
- Australien
Australien er også for nedadgående her ved månedsskiftet til oktober.
- Sydamerika
Sydamerika er også fortsat inde i et fald - Brasilien er hårdt ramt af Covid-19.
Hvad gør man så med aktieporteføljen?
Jeg tror det bedste råd er at have en stop loss trailing strategi, så man minimerer et evt. tab mest muligt - med mindre man har langsigtede investeringer i gode, solide virksomheder - så kan man med sindsro bære et fald og blot vente på de stigninger, der historisk har vist sig at komme senere.
Og så vælge sine investeringer med stor omhu - check den valgte akties udviklling grundigt over de sidste par år. Check regnskaberne. Check virksomhedens følsomhed over for stagnation og nedgang i økonomien - vælg virksomheder, der producerer noget vi SKAL have i dagligdagen. For eksempel medicin.
Information fra andre kilder
Generelt kan følgende anbefales til at få information om aktier:
Ved Dansk Aktionærforening kan man som medlem få rigtig mange informationer om aktiemarkedet. Aktieinfo har nogle overkommelige tilbud, f.eks. 2 månedlige rapporter om aktiemarkedet. Begge er til en overkommelig pris, så også små privatinvesteringer kan bære denne udgift.
Euroinvestor har en del gratis information - men også muligheder for tilkøb af ydelser. Endelig har Yahoo Finance en del god og gratis information, hvor der også er mulighed for tilkøb af ydelser.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab
Primære kilder
- Nordnet podcast "Hansen og Larsen"
- ECB
- FED
- CNN TV
- MSNBC TV
- Dansk Aktionærforening
- Signaturfoto: Photo by Chris Liverani on Unsplash