Status for året 2022 - danske aktier
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Overblik
Mon ikke mange af os troede faldet i januar var en midlertig hændelse, som vil blive fulgt af pæne stigninger, som vi var vant til. Men den gik ikke i 2022 - det blev et langt forløb, afbrudt af bear rallies efterfulgt af generel skuffelse over de elndigheder, vi blev udsat for. Det var i øvrigt stort set det samme i hele verdenen, se vores opgørelse over den internationale udvikling Udviklingen i verdens Aktieindeks 2022. Lidt deprimerende.
Men da børserne åbnede den 2. januar 2023 var stort set alt grønt, så det gav håb om et bedre år.
Men lad os se på udviklingen i C25 i 2022
Efter en god afslutning på 2021 oplevede vi umiddelbart efter nytår 2022 pæne kursfald. Nogle af os troede markedet ville rette sig når markedet faldt lidt til ro - men det var forkert. Vi fik en række bear market rallies, som narrede nogle af os til at tro, at NU gik det igen fremad. Samtidig fik vi stigende inflation FED og ECB forsikrede os om at inflationen var "transitory", indtil de opgav den tanke i årets løb, og så startede de med at hæve renten, hvilket skabte panik blandt investorer, som havde vænnet sig til lave renter og "gratis" penge i tiden efter finanskrisen.
Vi burde nok have skiftet til investering i virksomheder med mere traditionel økonomi. Men nogle af os fortsatte med at investere i virksomheder med en forventet strålende fremtid med stor indtjening og stort overskud. Nogle af os blev dog mere forsigtige i årets løb og fandt ind i mere robuste investeringer som f.eks. veletablerede virksomheder inden for sundhed.
Men lad os se på de forskellige områder.
Cyklisk forbrug Ejendomme og Energi
Cyklisk forbrug var et rigtigt dårligt område at investere i 2022 - det fremgår med al ønskelig tydelighed af ovenstående graf. Husk for at indhente et kursfald på 50% skal dit afkast stige 100%! Ejendomme var ikke meget bedre at investere i. Energi var derimod fantastisk, men vi havde kun 1 virksomhed i Danmark inden for området. Og den blev solgt til udenlandsk virksomhed.
Finans og Forsyning
Finansområdet var en rimelig investeringsmulighed efter renteforhøjelserne. De private investorer var nok ikke opmærksomme på denne mulighed for investering med rimeligt afkast. Forsyning var også et område man skulle holde sig fra.
Industri
Industri var en blandet oplevelse. Skibstransport inden for bulk området viste sig at være en fantastisk investering i 2022 - det sluttede så nok i første uge af 2023 - hvis man solgte aktierne på det tidspunkt fik man et pænt afkast DNORD 138% og TRMD-A hele 268% ISS, NKT, SANI og SKAKO gav også et pænt afkast. VWS, som er lidt af en darlingaktie for mange danske private investorer endte med et lille afkastoverskud på 1,92%.
Konsumentvarer og Materialer
Området Konsumentvarer gav heller ikke overskud på afkast. Det samme gælder materialer.
Sundhed
Indenfor sundhed var der 3 gode aktier: GMAB, NOVO-B og ZEAL. De øvrige var i større eller mindre minus.
Teknologi og Telekommunikation
Indenfor teknologi og telekommunikation var der store underskud. Internationalt har der i flere år været en stor tiltro til store fremtidige afkast på teknologi aktier, så folk har investeret i "fugle på taget".
Konklusion
Hvad har vi så lært af 2022? Vel nok at de pæne kursstigninger gennem de sidste 10 år til og med 2021 er et helt afsluttet kapitel. Måske skal vi også have en bedre diciplin omkring investering med større vægt på analysen - kig grundigt på kursgrafen og endnu mere på nøgletal og virksomhedens finansrapporter.
Og så er det nok en god ide at køre "trailing stop loss" på alle investeringer - og justere disse jævnligt. Start med f.eks. -12% og juster så jævnligt, så du sikrer at få det investerede beløb ud ved kursfald. Du er naturligvis nødt til at starte med en risiko for et mindre tab - grænsen skal helst være > 10%, da der ofte kommer fald på 1-10%. Vær specielt opmærksom når en aktie pludselig stiger 5-10% - det efterfølges ofte af et fald. Så der skal du måske lige justere Trailing stop loss. Du kan evt. sikre dig en løbende indtægt ved at investere i udbytteaktier - der kan du jo så sætte trailing stop loss højere - husk udbytteaktier ofte har kursfald efter udbytteudbetaling. Og husk ikke at lægge følelser i dine investeringer - ingen darlingaktier!
Godt Nytår og held og lykke med dine investeringer i 2023
Denne artikel er ikke en investeringsanalyse - det er en opsummering af fundne informationer om aktiemarkedet, som er offentligt tilgængeligt på internet.
Disclaimer
Blogforfatteren ejer aktier i nogle af de nævnte virksomheder.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab
Kilder