Risikostyring i en turbulent tid (2021 04)
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Risikostyring
Nordnet og lignende platforme har nogle værktøjer, som gør livet lettere for aktionærer. Trailing stop loss kan langt hen ad vejen sikre dig mod tab, og samtidigt sikre dig, at du får en del af tilvæksten i dit afkast i en aktie.
Du sætter en grænse for salg, som følger med kursen op. Hvis du køber en aktie til kurs 200, som stiger 25% til kurs 250 og derfra falder 10% til kurs 225, så vil en trailing stop loss sikre dig en fortjeneste på 25 kr. når trigger kursen, som du har sat til 10%, rammes. Herefter behøver du ikke bekymre dig om yderligere fald, men kan evt. genkøbe aktien, når den på et tidspunkt vender.
Det betyder også at du begrænser dit tab til 20 kr., hvis aktien umiddelbart efter dit køb falder 10%.
Herunder et eksempel på en aktuel porteføljes risikostyring - som det ses, er der pæne muligheder for at redde en del af afkastet samt minimere underskuddet, selv hvis hele portoføljen autosælges i forbindelse med en korrektion på f.eks. 18% - vi havde en sådan korrektion i december 2018.
Klik på grafen og den vises i selvstændigt vindue i større format.
Du kan i øvrigt også lade systemet holde øje med hvornår aktien vender og stiger igen med trailing stop loss, idet faciliteten også kan sættes til at købe en aktie når den er steget f.eks. 5%.
Det kan også være en god ide at bruge et regneark til at checke din risiko ved at beregne risiko ved din samlede portefølje. Hvis du har nogle aktier, der er steget pænt, og dit afkast dermed i pænt omfang er dækket ind af din stop loss grænse, og nogle nykøbte aktier med risiko for fuldt tab ift. din stop loss grænse, så vil dit samlede potentielle tab blive begrænset - og måske endda sikre dig en gevinst selv ved en stor korrektion.
Efter en korrektion kan du så stille og roligt vente til markedet vender og genkøbe dine aktier - eller købe andre aktier, som du har tiltro til.
Men sæt dig grundigt ind i hvordan Trailing Stop Loss virker på din platform. Hvis faciliteten ikke findes der, så kan du nemt finde en anden platform hvor den findes.
Ovenstående er ment som en hjælp til private investorer, hvor indkøb af diverse værktøjer måske ikke står mål med indtjeningen på investeringerne i aktier. Der findes naturligvis en del dyre værktøjer og abonnementer, som sandsynligvis vil være yderst effektive også til risikostyring.
Kilder til information om aktier
Generelt kan følgende anbefales til at få information om aktier:
- Dansk Aktionærforening
- Ved Dansk Aktionærforening kan man som medlem få rigtig mange informationer om aktiemarkedet.
- EuroInvestor
- Euroinvestor har en del gratis information - men også muligheder for tilkøb af ydelser.
- Aktieinfo
- Aktieinfo har nogle overkommelige tilbud, f.eks. 2 månedlige rapporter om aktiemarkedet til en pris, som også små privatinvesteringer kan bære.
- Yahoo Finance
- Yahoo Finance har en del god og gratis information, hvor der også er mulighed for tilkøb af ydelser.
- Nordnets Investeringspodcast
- Nordnets ugentlige Investeringspodcast med Hansen & Larsen kan også anbefales. De 2 diskuterer aktuelle forhold og tendenser på verdens aktiemarkeder.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab
Kilder
- Anvendte billeder:
- Forsidebillede: Photo by Firmbee.com on Unsplash