Overvejelser ifm. aktiekøb
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Findes der en videnskabelig model?
Nej - investering er ikke en eksakt videnskab, hvor man med deduktive metoder kan fastlægge sikkerheden i en given investering. Der findes ingen teori, som sikrer, at en investering altid resulterer i et overskud. Ganske vist findes der statistik, der viser aktier over hundrede år har en gennemsnitlig vækst på 6-8% årligt - men der skal man huske, at en recession medfører kursfald i aktiemarkedet, og at virksomheder faktsik går konkurs ind imellem. Det er et gennemsnit på 6-8% årligt - det dækker måske over en nedgang på 40% med efterfølgende høje stigninger, når økonomien har rettet sig efter en recession.
Hvad gør man så?
Der kan findes masser af metoder, som man kan google - og som mange med større eller mindre held anvender.
Der kan vel siges at være to hovedretninger:
- Fundamental analyse
- Teknisk analyse
Fundamental analyse
Ved fundamental analyse tager man udgangspunkt i virksomhedens rapportering - de fleste virksomheder udsender en kvartalsrapport og et årsregnskab.
Teknisk analyse
Ved teknisk analyse tager man udgangspunkt i statistik over aktiekurser - og lægger disse ind i diverse former for grafisk repræsentation. Idegrundlaget er. at aktiekurser repræsenterer alle erfaringer omkring en given aktie - og man kan se bort fra det fundamentale. Man kan få adgang til teknisk analyse enten gennem abonnement eller ved køb af et system.
Generelt
MEN ved begge metoder skal man holde sig for øje, at nogle spekulerer i op- og nedgang i aktiekurserne. De anvender typisk "shorting", som kort fortalt går ud på, at man låner nogle aktier i en given periode mod betaling af et gebyr og aftale om tilbagelevering. De sælger så de lånte aktier og håber på et kursfald. Når det indtræffer, køber de aktierne tilbage en lavere kurs end de solgte for, og tilbageleverer aktierne til långiver. Det er jo fint, hvis der er et overskud - men hvad nu hvis det ikke går som forventet? Så skal de lånte aktier alligevel tilbageleveres, og skal så købes tilbage til en højere kurs end de blev solgt for. Denne metode kan påvirke i forvejen faldende aktiekurser til yderligere fald, og kan dermed ødelægge forudsætningerne i den analyse, man tog udgangspunkt i.
I det efterfølgende vil jeg koncentre mig om den fundamentale analyse.
Virksomhedens rapportering
Virksomhedens kavartals-, interim- og årsrapporter indeholder typisk en beskrivelse af den forløbne periodes resultater og forventninger til den kommende periode, med beskrivelse af forskellige initiativer - altså kvalitative data. Desuden vil der være et regnskab, som beskriver de økonomiske forhold i tal og procenter, både resultater og forventninger til fremtiden - altså kvantitative data.
Kvalitative data
Her skal du forholde dig til ren tekst:
- Hvad ligger der bag beskrivelserne?
- Hvilke tiltag fremhæves?
- Er der nogle forhold, som ikke nævnes?
Du skal kort sagt prøve at kommme "ind bag teksten" og forsøge at gennemskue hvordan de enkelte punkter i beskrivelsen vægtes. Virksomheden er naturligvis ikke ude på at føre folk bag lyset - det ville få konsekvenser for virksomheden - det ville være ulovligt. Rapporten skal give et realistisk billede af virksomhedens tilstand. På den anden side skal man huske, at rapporten er virksomhedens "ansigt udad til". Man vil naturligvis lægge vægt på at fremtræde så positivt som muligt.
Kvantitative data
Virksomhedens regnskab er kvantitative data - det er resultatet af "måling og vejning" af virksomhedens resultat. Når du vurderer en aktie, er det hensigstmæssigt at tage udgangspunkt i en række nøgletal.
Hvilke nøgletal er så de vigtigste? I Dansk Aktionærforening er der f.t. en interessant artikel på deres website, som er skrevet af Per Juul, Juul Value Invest A/S. Per Juul argumenterer for de fem nøgletal, som han anser for at være de vigtigste. Du kan se artiklen ”De fem vigtigste nøgletal” på Dansk Aktionærforenings website.
De fem vigtigste nøgletal
Her bringes et uddrag af den omtalte artikel.
Price/Earnings (P/E)
P/E beskriver hvor meget vi skal betale for den indtjening aktien forventes at opnå – det vil typisk være indeværende år. Er aktiekursen 60 DKK og virksomheden tjener 5 DKK/aktie vil P/E være 12. Hvorfor vil vi så betale 60 DKK for en aktie, når indtjening/indeværende år er 5 DKK? Det vil vi ud fra en forventning om, at virksomheden også i de følgende år vil have en tilsvarende – helst højere – indtjening. Det er altså helt ud fra din vurdering – eller gæt – at du vurderer om P/E er attraktiv. Du kan ofte høre investorer tale om at en aktie er billig, hvis P/E er lav. Det kan du ikke helt regne med er rigtigt – det kommer an på hvordan markedet generelt vurderer mulighederne for virksomheden.
P/E tager ikke højde for gæld – i en stærkt forgældet virksomhed vil indtjeningen være mere usikker end for en tilsvarende uden gæld. Endelig skal du være opmærksom på, at du ikke køber en aktie i et cyklisk selskab lige før en nedtur i økonomien, hvor en stor del af indtjeningen forsvinder. Og at virksomheden ikke har bogført store engangangsindtægter.
EPS-vækst
EPS står for Earnings per share og er således uadskilleligt fra P/E. Det udregnes som (EPS kommende år divideret med EPS det seneste år)-1. Hvis indtjeningen pr. aktie var 10 DKK det seneste år og forventes at blive 11 DKK i det kommende år, så er resultatet 0,1 eller +10%.
EPS viser om virksomheden er i stand til at øge indtjeningen. Det er dog vigtigt, at du nøje undersøger baggrunden for forventningen til det kommende års indtjening. Hvis virksomheden f.eks. har udstedt aktier for at finansiere et opkøb af en konkurrent – og dermed fordoblede antallet af aktier - så vil du se en fordobling af bundlinjen, men det er jo i virkeligheden samme EPS - altså samme indtjening pr. aktie. Man kan også sige det på en anden måde - du bør om muligt checke antallet af aktier for at vurdere om EPS er sammenligneligt mellem årene.
Driftsmargin
Driftsmargin viser hvor meget virksomheden tjener på sin drift ift. omsætningen. Hvis driftsindtjeningen er 20 DKK og omsætningen er 100 DKK så er driftsmargin 20%. Driftsmargin viser virksomhedens evne til at indtjening på virksomhedens drift. Der er dog store forskelle på tværs af brancher. Hvis virksomheden har en målsætning om lave produktpriser af konkurrencemæssige årsager, så kan det være meget fornuftigt med en lav driftsmargin. Også driftsmargin kan være påvirket af f.eks. for lange afskrivningsperioder for driftsmidler. Renteudgifter og skat er ikke medtaget i driftsmargin. Så der kan argumenteres for at du anvender nettomargin i dine vurderinger. Driftsmargin kan dog give mulighed for at sammenligne konkurrenter med forskellige skattesatser og forskellig gældsætning.
Soliditet
Måles som egenkapital divideret med aktiver. Det vil sige soliditet indirekte viser hvor gældsat en virksomhed er, har selskabet 100 DKK i egenkapital og 20 DKK i gæld, så er soliditeten 80%.
Du skal skelne mellem varegæld og rentebelastet gæld som lån. Varegæld er det mindre vigtigt at tage højde for – men soliditet skelner ikke mellem gældstyper.
Return On Equity (ROE)
På dansk: Egenkapitalforrentning, som fortæller hvor stor indtjeningen er ift. egenkapitalen. Egenkapitalen er værdien af alt det virksomheden ejer (aktiverne) fratrukket alt det selskabet skylder til andre – dvs. alle former for gæld til bank, leverandører, kunder, skat mv. ROE er meget forskellig fra branche til branche. Forskellige skattesatser kan gøre en sammenligning på tværs af landegrænser ganske upræcis. Endelig kan optagelse af lån øge egenkapitalforrentningen, men samtidigt øges risici.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab.