Opfølgning på kursudvikling 2019 (2019-08-01)
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Photo by Markus Spiske on Unsplash
Opdatering 5. august
På CNBC er det netop rapporteret, at Morgan Stanley forventer global recession inden for 6-9 måneder som følge af den verserende handelskrig mellem USA og Kina.
USA forventes at blive hårdest ramt.
Amerikanerne har i dag oplevet værste dag på aktiemarkedet i 2019.
Der har været en major selloff på Wall Street i dag - VIX er over 24. Dollarkursen ift. DKK faldt fra 6,72 til 6,66 i dag.
Opdatering 4. august 2019
Som følge af Trumps handelskrigsretorik om indførelse af en ny 10% told på varegrupper fra Kina til en importværdi på 300 milliarder $, er amerikanske analytikere og kommentatorer begyndt at tale om, at en korrektion kan blive følgen af dette. Nogle mener, at Trump med sin aktuelle retorik dels vil tvinge FED til yderligere rentesænkninger - dels vil gennemtvinge sin politik over for Kina.
Personligt tror jeg det er en farlig udvikling - Kina vil svare igen. De kan bl.a. ramme USA's Tech industri ved at begrænse/fordyre USA's import af sjældne råstoffer, som kun Kina har i større mængder.
Opdatering 2. august 2019
Præsident Trump meldte ud, at told satser for Kina bliver hævet med 10% 1. sep. 2019.
Samtidig annoncerede han trade deal forhandlinger med Europa startes op i nær fremtid.
En følge af dette er fald i USA aktieindex - VIX steg til 18. Dollarkursen er stadig høj.
Overblik
Vi har fulgt udviklingen i forhold til januar 2018 - se kursudvikling januar 2018 - juni 2019. 2018 var generelt et dårligt år - se kursudvikling 2018, status ultimo december 2018. Aktimarkedet rettede sig imidlertid gennem første halvår 2019 - specielt i USA, i resten af verden var udviklingen mere moderat. De fleste analytikere og lignende har begejstret talt om "all time high" og lignende positivt ladede udtryk - jeg har LIDT svært ved at se det, når man sammeligner med 2017, hvor det gik rimeligt godt. Centralbankerne har da heller ikke fundet anledning til at sætte renten op endnu, hvilket jo heller ikke hænger sammen med begejstringen over første halvår i 2019. Når det er sagt, skal vi da glæde os over den rebound, der er sket siden årsskiftet. Seneste udvikling er at ECB fortsætter med uændret rente og taler om en ny QE-runde - se mere information om ECB's beslutning ultimo juli her: Monetary policy decisions. FED har netop 31. juli 2019 sænket renten 0,25%, der var dog ingen løfter om yderliger sænkning i år - Præsident Trump var slet ikke tilfreds med denne indsats, han mener tilsyneladende der er behov for større nedsættelser af renten. Det amerikanske aktiemarked reagerede hysterisk i går med pæne fald - den værste dag i 2 mdr. siger amerikanerne - men har rettet sig i dag (1. august). Se FED's beslutning her: Federal Reserve issues FOMC statement.
Udviklingen 2. januar - 1. august 2019
Lad os se på udviklingen i verdens aktieindex:
Hvad påvirker aktiekurserne?
- Handelskrigsretorikken kører med uformindsket styrke. USA bruger indførelse af tariff'er (told) som et våben i kampen om bilaterale handelsaftaler. Forhandlinger med Kina pågår for øjeblikket - USA's landbrug er hårdt ramt, fordi Kina naturligvis har svaret igen med forøget told på import fra USA. Baggrunden for konflikten mellem USA og Kina er vel Præsident Trumps "Make America Great Again" - MAGA-politikken, som skal trække outsourcet arbejde hjem til USA. Handelskrigen mellem Kina og USA er dog ikke kun begrundet i ønsket om tilbageføring af produktion fra Kina til USA. Der er tilsyneladende også et ønske om at stække den voldsomme teknologiske udvikling, der har været i Kina de senere år. Dette har så også medført begrænsninger overfor import af produkter fra Huawei til USA - Huawei har dog fortsat en pæn vækst. Der er for tiden en del uklarhed om de nævnte begrænsninger fjernes. Min konklusion er, at handelskrigen mellem Kina og USA fortsætter året ud.
Det forventes, at også EU, Indien og Australien vil blive mål for Præsident Trumps handelskrigspolitik, når/hvis aftalerne med Kina kommer i hus.
- Centralbankernes udmeldninger. Både USA og EU støtter fortsat aktiearkedet med lave renter - USA/FED sænkede renten i juli 2019, hårdt presset af Præsident Trump. Som tidligere nævnt opfyldte FED ikke forventningerne om løfter om yderligere rentesænkninger i år. EU/ECB hæver sandsynligvis ikke renten i 2019 - IMF-chef Christine Lagarde afløser Mario Draghi, det vides ikke om hun vil fortsætte Mario Draghis linje.
Flere økonomer forventer recession omkring årsskiftet, og er bekymrede over om centralbankerne har redskaberne til at imødegå en sådan recession. Traditionelt ville centralbankerne vel sætte renten ned, men der er jo ikke megen plads til det.
- USA's konflikt med Iran - Præsident Trump forsøger at presse Irans ledere til at indgå en ny aftale i stedet for den, Præsident Obama sammen med Europa havde indgået. Europæiske ledere er af den opfattelse, at Iran overholdt den indgåede aftale - Præsident Trump kalder aftalen for den værste nogensinde. Nu er de iranske ledere så blevet afvisende over for USA og er blevet mere agressive i Hormuzstrædet. Dette har medført et initiativ fra UK om et europæisk samarbejde om beskyttelse af skibstrafikken i Hormuz-strædet. Danmark vil deltage i dette initiativ. Spændende at se hvordan DET ender. Europa fortsætter dog samarbejdet med Iran og fastholder den aftale, som Præsident Obama indgik i samarbejde med Europa.
- Vigende vækst i størstedelen af verden.
Steen Jacobsen fra Saxo Bank har udtalt, at han forventer en recession i 4. kvartal 2019 eller 1. kvartal 2020 - hør nærmere på podcast fra 2. juli 2019 "Aktierne det næste halve år" Radio 24/7 Millionærklubben - debat med bl.a. Steen Jakobsen, chefstrateg Saxo Bank, og Ulrik Bie, økonomisk redaktør Berlingske.
Hvad gør man så med aktieporteføljen?
Der fornemmes en vis nervøsitet blandt investorer - VIX ("Frygtens Indeks" - viser markedets votalitet) er steget til over 15 de seneste par dage. Flere og flere taler om at reducere aktieporteføljerne. Så hvis man skal bruge de investerede penge inden for det nærmeste år, så skal man nok holde rigtig godt øje med udviklingen hen over det næste år, og få solgt i tide inden markedet dykker - lige nu er der jo stadig stigninger. Og alternativet er kontanter på en konto, som ingen rente giver eller kun giver en minimal rente. Obligationer kan ikke anbefales lige nu - det skal i givet fald være "guldrandede" obligationer.
Skal man først bruge aktierne om nogle år, og har investeret i udbytteaktier i solide virksomheder, som kan overleve en recession, så kan man vel bare læne sig tilbage og lade aktiemarkedet køre ned og op - aktiemarkedet er jo altid kommet op igen.
Nogle investerer i guldminer - man kan også investere i guld via en ETF, men så skal man måske ikke forvente det store afkast. Og "håndplukker" man aktier i guldminer, så anbefales en solid fundamental analyse, så man er helt inde i driften og regnskabet af den pågældende guldmine.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab
Primære kilder
- ECB website
- FED website
- MSNBC TV
- CNN TV
- Dansk Aktionærforening
- Radio 24/7 Millionærklubben