Opfølgning på kursudvikling 2018-2019 (2019-06)
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Hvad er der sket i 2019 ift. 1. januar 2018?
Efter et voldsomt fald i 2018 har aktiekurserne rettet sig fra Nytår og frem til i dag. Kortsigtede analytikere og kommentatorer taler begejstret om denne stigning i 2019 - og vi skal da også være glade for udviklingen, men har vi genvundet tabet fra 2018?
Lad os se konkret på aktiemarkedet - hvordan ser det ud med verdens aktieindeks ift. 1. januar 2018 her medio juni 2019, er der sket en stigning? Nogle lande har hentet tabet - Hong Kong, Italien og Spanien er fortsat >10% lavere.
I december 2018 var kurserne helt i bund, se status december 2018 - december 2018 endte med historisk store fald og man begyndte at tale om et bear marked. Men vi ser på, hvad der er sket i andet kvartal 2019 - fortsat med udgangspunkt i kurs 1. januar 2018. Som nævnt er dette sidste opfølgning ift. januar 2018. Men alt ialt har første og andet kvartal 2019 indtil vidre vist en positiv udvikling.
Klik på graf for at få den vist i nyt vindue:
Som det ses har kurserne rettet sig en del siden Nytår, og for de fleste er udviklingen fortsat i andet kvartal. USA, Argentina, Indien, Schweiz og Norge ligger over januar 2018 - USA-Nasdaq og Norge mere end 5% over - Indien mere end 10% over. Kinas aktiekurser er faldet noget tilbage her i andet kvartal. Europa ligger ret fladt - kun Norge, Schweiz og Sverige er over januar 2018.
Hvad påvirker aktiekurserne?
- USA's handelskrigsretorik gør nok nogle investorer nervøse. Præsident Trumps stærke tro på "tariffs" - toldbarrierer - gør markedet nervøst. Stort set alle økonomer advarer mod brug af toldbarrierer - der er ekstremt dårlige erfaringer med en sådan politik, som var udbredt i 1930'erne. Som det ses på grafen er der pæne fald i Kina og Japan. Fra vækststigning i 2017 er vi i 2018 og 2019 gået til opbremsning med risiko for recession i 2020. Præsident Trump truer med nye toldsatser - ikke kun mod Kina, men nu også mod Indien, Australien og sandsynligvis også Europa.
- Centralbankernes udmeldninger. Både USA og EU støtter aktiearkedet med lave renter - USA/FED sænker sandsynligvis renten i juli 2019, hårdt presset af Præsident Trump. Der forventes 2 rentesænkninger i 2019 og 1 i 2020. EU/ECB hæver ikke renten i 2019. Både FED og ECB forventes at holde en pause i salg af obligationer.
- Skattelettelsen i USA klinger ud i løbet af 2019.
De fleste analytikere forventer ikke recession i USA i 2019 - men var der nogen, der forudså recessionen i 2008? Derimod hører man flere og flere analytikere, som ser en risiko for recession i 2020.
Europa er plaget af Brexit og økonomiske problemer i Italien og Spanien. Tyskland har ikke nogen forrygende vækst. Vi kan så glæde os over, at økonomien f.t. er nogenlunde rimelig i Skandinavien.
Præsident Trumps toldsatser vil hæve prisen på importvarer i USA voldsomt - Præsident Trump forventer det vil betyde hjemtagelse af produktion til USA - det er imidlertid en ret kompleks operation. Outsourcing er sket for at opnå lavere omkostninger - hjemtagelse vil betyde højere omkostninger. Den globale samhandel vil falde. Ingen kan gennemskue Præsident Trumps næste påfund. De fleste økonomer ser "tariffs" som en beskatning af den amerikandske forbruger. Præsident Trump taler om, at "tariffs" giver store indtægter til USA - men de betales jo de facto af forbrugerne.
På baggrund af ovenstående, må vi nok forvente yderligere fald i vækstraten i hele verden. Så mon ikke vi ser et bearmarked omkring årsskiftet igen i år?
Og hvad gør vi så med vores aktier?
- Hvis vi kan klare en 2-3 årig horisont med fald og har aktier i stærke virksomheder, så kan man vel blot læne sig bagover og lade depotet ligge uberørt.
- Købte du aktier i december 2018, så kan du nok tage det helt roligt - beholde dem eller sælge dem nu med fortjeneste.
Det er unægtelig en spændende tid - valg af premierminister i UK - præsidentvalg i USA - fald i global samhandel. Vi må trøste os med, at aktiemarkedet har klaret sig igennem de sidste par hundrede år med en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 6%. Men husk, at der også har været nedture med voldsomme fald. De opfølges imidlertid altid af en optur med pæne stigninger.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab