En kort gennemgang af nogle gængse begreber i aktieverdenen.

Som i alle andre fag har også aktieverdenen sit fagsprog. Specielt de lidt farverige udtryk bull marked og bear marked kan måske undre - hvad skal de dyr nu lige gøre på mine grafer?

Bull marked

Det er klart det sjoveste. Det er betegnelsen for et marked i positiv - opadgående - trend. Her i 2018 har vi tilsyneladene afsluttet et bull marked som startede efter finanskrisen i 2008. På grund af Centralbankernes rentepolitik og QE (Quuantitative Easing) programmer fik man vendt krisen til en opgangsperiode. Aktier blev en yderst attraktiv investering i en tid, hvor centralbankerne opererede med negative renter. 

Vi kan se på stigningen i et par førende indeks i verdenen. Det tyske DAX steg fra 4.000 i 2009 til 14.000 i 2018 - dvs. 250%. Der var naturligvis mindre fald hen ad vejen, men trenden i hele perioden var opadgående.

Også USA havde en forrygende opgang i aktiemarkedet. Dow Jones steg fra ca. 7.500 i 2009 til over 25.000 i 2018 - dvs. en stigning på omkring 233%. Også her var der mindre fald undervejs - men trenden var stadig stigende i hele perioden.

I løbet af 2018 har trenden så vendt, så man nu taler om et truende bear marked - visse aktier er i bear marked territorie.

Bear marked

Og hvornår taler man så om, at markedet er i bear marked territorie? Det er når trenden vender og aktieindeks kvartal efter kvartal falder 20% eller mere. Altså når trenden i markedet bliver negativ - nedadgående. Man taler derfor om, at vi her i mellem Jul og Nytår 2018 er på vej ind i et bear marked.

Korrektion 

En korrektion er et midlertidigt fald i aktiekursen på nogle uger. I et bull marked vil optimismen gøre, at grådigheden bliver større end frygten, hvilket som oftest resulterer i stigende P/E (Price/Earning) værdier for aktierne - nogle vil derfor mene aktierne er blevet for dyre og hjemtage profit ved salg af aktierne. Det kan udløse en frygt for tab, som får flere andre til at sælge. Det vil typisk være begivenheder som en truende handelskrig, en uventet renteforhøjelse, et fald i væksten i erhvervslivet eller lignende, som rokker ved folks opfattelse af virkeligheden.  Men da optimismen stadig har overvægt vil folk begynde at købe op igen.

Som eksempel på en korrektion kan nævnes det fald, der skete i januar/februar 2016 - derefter var kurven nærmest horisontal indtil sidst på året og gennem 2017, hvor vi så fik en pæn stigning igen.

Recession

En ofte hørt definition på en recession er, at det er et fald i et lands reale bruttonationalprodukt i to eller flere følgende kvartaler. I 2008 bredte en recession i USA sig forholdsvist hurtigt til resten af verden, hvilket nok er ret normalt. Recessionen kan udløse deflation, dvs. faldende priser, og stigende arbejdsløshed. Hvis priserne falder vil folk naturligt vente med indkøb af ikke-livsnødvendige varer.

Hvis en recession forløber over en længere periode kan den udvikle sig til en økonomisk krise, som vi så i 2008, eller til en depression, som vi så i årene efter Wall Streets krak i 1929. 

Hvad kan ellers påvirke aktiemarkedet?

Nye private investorer er nok sjældent opmærksom på følgende ret usynlige forhold: Shorting og algoritmehandel.

Shorting

Shorting er når man spekulerer i kursfald. Så låner man aktier i en bank eller et finanshus og sælger dem. Håbet er så at kursen falder i en periode efterfølgende, og man køber så aktierne til en lavere kurs, tilbageleverer dem til långiveren og scorer gevinsten. Der betales naturligvis et gebyr til långiver. I årets sidste uge afvikles normalt store mængde af shorting aktiviteter. Det vil ofte få kurserne til at stige.

Se mere om emnet i vores artikel Shorting.

Algoritmehandel

I dag handles store mængder aktier automatisk af IT-systemer, som i stadig højere grad bygger på AI (kunstig intelligens). Man sætter nogle kriterier op for køb/salg og computerne tager sig så af handelen. I specielt en volatil periode, dvs. en periode med intensiv handel, kan algoritmehandel medføre store kursudsving.

Nyhedsmedierne taler næsten altid om markedet som om handelen foregår traditionelt, hvor mennesker sidder og handler aktierne direkte. Algoritmehandelens betingelser sættes naturligvis stadig af mennesker - men derefter foregår handelen automatisk ud fra de fastlagte betingelser.

Forbehold og ansvarsfraskrivelse

• Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
• DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
• DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
• Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
• Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab

Kilder

• Wikipedia.
• Rule One Investing.