Aktier - USA Q2-2018
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Kursudvikling januar 2017 - juli 2018
På grund af de igangværende forhandlinger i NAFTA er Canada og Mexico taget med denne gang. USA havde en forrygende stigning i aktiekurser i 2017 - det blev i 2018 fulgt af en afmatning i Q1. Denne afmatning fortsatte ind i Q2 med undtagelse af følgende indeks: NASDAQ og Russel. Vi har taget Canada og Mexico med i oversigten fordi Præsident Trump er gået i gang med bilaterale aftaler med Mexico og USA til afløsning af NAFTA. Mexico er der en aftale om nogle hensigtserklæringer på plads. Ift. Canada virker det som om ændringen der går meget trægt. I Q1 faldt kursen for både Canada og Mexico - i Q2 har begge landes indeks rettet sig en smule. Blandt økonomer er der stor usikkerhed omkring virkningen af Præsident Trumps handelskrig - nogle økonomer mener, at handelskrigen måske vil gå hårdere ud over USA end over modparterne. Man skal dog huske, at stigningen i 2017 var fantastisk - så for de fleste er kursen ikke under kurs primo 2017. Dvs. stigningen i 2017 er ikke tabt endnu.
Forstør billedet ved at klikke på det:
Grafen viser kursen på første handelsdag i kvartalet - det er således et øjebliksbillede man får præsenteret.
Jeg anbefaler, at du selv ser på udviklingen i indeks og danner dig din egen mening om udviklingen.
Nogle betragtninger over situationen fra andre
Millionærklubben havde den 4. september 2018 inviteret Henrik Druseberg, Ulrik Bie og Steen Jacobsen for at høre deres vurdering af efterårets aktiemarked. De ser på hele verden med udgangspunkt i USA. Du kan høre podcast her: Radio24syv podcast 04.09.2018 Dansk Aktionærforening har en analyse af Aaron Andersson, Senior Vice President i Fisher Investments, som viser at MCSI World Index primo januar - ultimo juli har præsteret en rimelig stigning. Januar startede med en stigning på 4%, derefter et fald på 6% i marts ift. primo januar. Ultimo juli var dette ændret til en stigning ift primo januar på 6%.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab.