Aktier Q1-2022
Del artikel på Twitter
Del artikel på LinkedIn
Danske aktier
DK-Aktiers målgruppe er private danske investorer, som investerer i danske aktier. Hvis man holder sig til danske aktier slipper man for en masse besvær med skat mv. Men har man mod på at investere i udenlandske aktier, så kan man jo opnå en større diversificering i porteføljen og dermed sprede sin risiko. Den nemme måde er at investere i ETF'er, så får man en bred vifte af aktier indenfor det område man vælger.
Nå, men vidre med danske aktier. Januar/februar har været en noget turbulent periode, hvor der er blevet byttet noget rundt på, hvilke aktiesektorer, der investeres i. Finansaktier, som ikke har været populære, blev pludselig vinderaktier, mens vækstaktierne faldt pænt.
Hvad skete der egentlig?
I forbindelse med genoplukning efter pandemien kom der en voldsom efterspørsel efter varer og dermed en kraftig aktivitetsstigning. Det fik en voldsom effekt på forsyningslinierne, så der f.eks. på et tidspunkt lå 70 containerskibe for anker ved Los Angeles.
Det medførte en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, bl.a. lastbilchauffører. Omkostningerne for virksomhederne steg, bla. på grund af kraftigt stigende fragtrater. Og det førte uundgåeligt til inflation, mest i USA. I EU var der ikke de samme problemer med forsyningslinierne.
I lang tid fastholdt centralbankerne, FED og ECB, at inflationen var midlertidig - i årevis havde de haft et mål med at nå 2% i årlig inflation - det var ikke lykkedes. FED annoncerede at de ville stoppe QE programmerne (opkøb af obligationer) i marts 2022. På et tidspunkt erkendte de så, at inflationen ikke var så midlertidig som først antaget - de annoncerede så at de ville begynde at hæve renten, i første omgang 3 gange i 2022, senere 4 gange. Det skabte lettere panik på Wall Street, de begyndte at omlægge deres investeringer til de nye tider. Private investorer fulgte efter med udsalg af aktier.
Senere fulgte ECB så efter med at tale om at stoppe QE programmerne, og senest har de så også annonceret renteforhøjelser sidst på året. Så det er slut med pengerigeligheden. Vækstaktierne vil derfor nok falde i kurs, fordi det nu bliver dyrere at vente på overskud i selskabernes drift.
Hvad betyder det for min portefølje?
Jeg synes ellers jeg havde en meget god diversificeret portefølje, se hvordan den så ud 18. januar
Klik på billede for at se et større billede i nyt vindue:
Det blev dog hurtig ændret. Min strategi er at minimere tab ved at anvende trailing stop loss, hvor stop loss markeringen hæves når aktiekursen går op. Det har betydet at jeg i 2020-2021 ikke har haft større tab på mine investeringer. Men i januar ændrede spillereglersne sig, så jeg fik en del tab på investeringer fra 4. kvartal fordi en del aktier hurtigt ramte stop loss.
Så nu er min portefølje knap så diversificeret...
Klik på billede for at se et større billede i nyt vindue:
Så jeg må jo have fyldt op igen, så kontantbeholdningen kan komme under minusrente grænsen. Som man kan se overlevede finansaktier i stor stil. Men hvordan køber man aktier i den nuværende situation? Det er megasvært at få en aktie på bunden - enten falder den yderligere efter køb, eller også stiger den hurtigt inden man får købt. Stærkt frusterende! Heldigvis har Nordnet givet mulighed for også at benytte trailing stop loss ved køb. Her sætter man et mål for hvor meget aktien skal være steget fra laveste kurs for at udløse køb.
Som det fremgår af grafen, der viser min portefølje, fylder Finans lige i overkanten - så jeg har valgt at købe noget Industri.
- NKT A/S - en "grøn" aktie, som leverer kabelføring til offshore vindmølleparker. Deres regnskab og forventninger til fremtiden ser lovende ud.
- MT Højgaard Holding A/S - Virksomheden er inden for byggeri world wide. Aktien er tilsyneladende inde i en stigende trend og seneste Investor Presentation ser lovende ud - den er godt nok fra 12. november 2021, så meget kan jo have ændret sig. Aktien faldt fra 219 den 3. januar til 185 8. februar.
Begge aktier er sat til køb ved 6% over laveste kurs - spændende hvornår det mål nåes.
Konklusion
Ja, det er hårde tider. Men faktisk er OMXC25 fortsat 2,78% over kursen i forhold til nytåret 2021. I år er OMXC25 11. februar faldet 12,5% - fra 1.970 til 1.723. Men historisk er aktiekursen steget 6-8% årligt - så vi har vel blot fået noget på forskud de sidste par år. Jeg forventer ikke så meget af 2022 - det bliver nok et afkast på omkring 8%. Vi kan håbe på Cathie Wood har ret, når hun ser faldende inflation og stigende aktiekurser hen over 2022. Aktiekursen for Novo Nordisk A/S er steget fra 425,65 den 4. januar 2021 til 655,00 den 11. februar 2022 - i januar er aktien faldet fra 663,90 til 655,00, hvilket viser, at så er det heller ikke værre. Ud over den viste portefølje har jeg en "lang" portefølje med Novo Nordisk A/S og Sparekassen Sjælland - afkast på den portefølje viser med al ønskelig tydelighed, at det bataler sig at være lang i de rigtige aktier. Jeg købte de første aktier i den portefølje i 2005 og værdien er steget omkring 900%.
Denne artikel er ikke en investeringsanalyse - det er en opsummering af fundne informationer om aktiemarkedet, som er offentligt tilgængeligt på internet.
Disclaimer
Blogforfatteren ejer aktier i NOVO-B, ALMB, MAJGO,S AS-DKK, SKAKO, SKJE, STG, TOP, TRYG og SPKSJF. NKT og MTHH under køb.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
- Denne artikel er udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.
- DK-Aktier kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.
- DK-Aktier fraskriver sig ethvert ansvar for indhold i forhold til den fremtidige udvikling - artiklen er alene tænkt som et ide-input og ikke som en anbefaling til køb eller salg.
- Det anbefales altid at rådføre sig med et pengeinstitut eller en mægler før der disponeres.
- Investering i aktier er altid behæftet med risiko for tab
Kilder
- Billeder af aktieportefølje-balancering: My Stocks Portfolje & Widget
- Anvendte billeder:
- Forsidebillede: Fotograf Markus Winkler on Unsplash